Gå til produktoplysninger
1 af 1

Min Reaktive Hund – Vejle Kl. 19.05

Min Reaktive Hund – Vejle Kl. 19.05

Sultenhund

Normalpris 1.800,00 kr
Normalpris Udsalgspris 1.800,00 kr
Tilbud Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.

Ikke på lager

Oplever du, at din hund gør, knurrer eller laver udfald mod andre hunde eller mennesker? Så er dette kursus skabt til jer.

Mange hunde lyder og ser voldsomme ud i de situationer, men oftest skyldes det ikke egentlig aggression som vi forstår det. Bag reaktionerne gemmer der sig som regel usikkerhed, dårlige oplevelser eller manglende tillid – og det er netop dér, vi sætter ind.

Målet med kurset er at give dig redskaber til at skabe tryghed og ro, så du og din hund kan få flere gode oplevelser sammen på gåturene.

Træningsfilosofi

Hos Trænhund arbejder vi udelukkende med belønningsbaseret træning. Det betyder, at vi markerer den ønskede adfærd med enten en klikker eller et “dygtig” og belønner med godbidder eller leg. På den måde lærer hunden, at det kan betale sig at vælge indre ro fremfor udfald. Hvis din hund får det svært, tilpasser vi øvelsen, så den bliver nemmere at lykkes med. Ingen hund presses ud i situationer, den ikke kan håndtere. 

Passer kurset til din hund?

Holdet er for hunde, der reagerer utrygt, nervøst eller udfarende på andre hunde eller mennesker. For at få udbytte af kurset skal din hund kunne opholde sig i nærheden af andre hunde med en afstand på mindst 40 meter.

Reagerer din hund meget voldsomt allerede på lang afstand, anbefales det i stedet at booke en adfærdskonsultation, hvor vi kan gå mere i dybden og tilpasse træningen til netop jeres behov.

Har du tidligere fået hjælp af en adfærdskonsulent eller behandler, men oplever udfordringer med at få øvet i praksis, kan dette hold også være en god løsning. Her skaber vi de trygge og kontrollerede rammer, der gør det lettere at arbejde videre.

Kurset er ikke til dig, hvis du har en hund, der bare er overglad og svært kan styre sin begejstring. 

Teorilektion

Vi starter med en teorigang uden hund. Her får du indsigt i de bagvedliggende mekanismer for hundens reaktioner:

  • Hvad aggression egentlig er, og hvorfor det er en naturlig del af hundens sprog.
  • At alle hunde kan udvise former for aggressiv adfærd i ny og næ – det gør dem ikke “farlige”, men viser, at de kommunikerer.
  • Hvordan du lærer at se signalerne i tide og hjælper din hund til at føle sig tryg.

Denne viden danner grundlag for den praktiske træning, så du ved præcis, hvorfor vi arbejder, som vi gør.

Træningsforløb

Før holdstart får du en privat enetime på op til 20 minutter, hvor vi tager udgangspunkt i netop dig og din hund. Her kan du stille spørgsmål, og jeg kan give dig konkrete råd, så I er bedst muligt forberedt til at starte på holdet. Du vælge tiden ved tilmeldingen,

Herefter har vi 6 fælles træninger hvor vi bl.a. arbejder med:

  • Vi arbejder med at ændre din hunds følelse af tilstedeværelsen af hund eller mennekse så den kommer mere i balance.
  • Kontaktøvelser, så du bliver det mest spændende for din hund.
  • Øvelser, der styrker selvtillid og mod.
  • Træning i rolige gåture med andre hunde på afstand.
  • At kunne passere andre hunde på fortov eller sti uden uro.
  • At gå mod andre hunde uden at reagere.
  • Impulskontrol, så din hund lærer at holde ro i møder.

Det får du med

  • 1 x teorilektion med vigtig baggrundsviden.
  • 1 x individuel session á 20 min. 
  • 6 x holdtræninger i små grupper (max 4 deltagere).
  • Et trygt læringsmiljø, hvor der altid holdes god afstand mellem hundene.

Datoer

  • 24. september: Teoriaften (uden hund) Kl. 19.05-19.50
  • 1. oktober + 8. oktober: Individuel session á 20 min.
    (tiden bookes ved tilmelding: kl. 19.05-19.25 eller kl. 19.30-19.50)
  • 22. oktober + 29. oktober + 5. november + 12. november + 19. november + 26. november:
    Fællestræning kl. 19.05-19.50

SKU:

Se komplette oplysninger